EFT Level 3 – 2020


Supervisionskursus i Emotionsfokuseret Terapi (EFT)

Niels Bagge

Aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, EFT-trainer

18. – 20. november 2020

Roskilde, Institut for Emotionsfokuseret Terapi

Institut for EmotionsFokuseret Terapi tilbyder nu dette 3-dages intensive supervisionskursus med EFT-træner og suerpvisor Niels Bagge, som vil give deltagerne en tilbundsgående opfølgning på de to tidligere kurser i Basic EFT Training (Level 1+2). Deltagerne vil arbejde med identifikation af markører, caseformulering og anvendelse af terapeutiske opgaver ud fra de medbragte videoer af deres egne psykoterapier, som de vil modtage detaljeret feedback på. Der vil end­videre være oplæg om caseformulering og terapeutiske handle­mulig­heder i vanskelige og specifikke situationer og klient tilstande.

Kursusbeskrivelse

Kurset vil være centeret om deltagerne eget praktiske arbejde med EFT. Deltagerne vil medbringe mindst to videooptagede psykoterapi sessioner, hvor der valgt sekvenser, som der ønskes supervision på. Med videoerne øves identifikation af markører og caseformulering, samt drøftelse af kliniske og terapeutiske temaer, som fremgår af videoerne. Der vil både ved videoer og gennem oplæg blive undervist i ”hvad man gør hvornår” på et praktisk plan. Arbejde med specifikke problemer, som angst, depression, traumer og vanskelige klient relationer, samt specifikke redskaber til at arbejde med vrede, sorg, frygt og skam vil blive uddybet gennem oplæg. I løbet af kurset vil deltagerne også blive præsenteret for yderligere markører for selvafbrydelse, selvomsorg, meningsprotest, tilbageholdt vrede, fortvivlelse, kollapsede selv og usikkerhed, samt arbejde med at give slip og tilgivelse. Kurset giver også plads til spørgsmål og svar på problemstillinger deltagerne at mødt i deres praksis i arbejdet med at anvende EFT.

Kurset henvender sig til

tidligere deltagere fra EFT level 1 og 2 kurser (Basic EFT Training). Det er en forudsætning for deltagelse af man har gennemført EFT level 1 & 2 i Danmark eller udlandet. Kurset er det tredje modul i akkreditering til Basic EFT Training ved ISEFT (www.iseft.com). For endelig akkreditering, skal man endvidere dokumentere, at have primær basal træning i humanistisk psykoterapi. Hvis man ikke har dette tilbyder IEFT kursus og supervision for at opnå dette. Hos IEFT kan du få godkendt Basic EFT Training og blive listet på IEFT’s hjemmeside. Læs mere om ISEFT akkreditering på www.ieft.dk

Akkreditering:

Kursus er akkrediteret som EFT Level 3 og del af Basic EFT Training ved ISEFT.

Akkreditering for hele Basic EFT Training (EFT Level 1-3) sker ved ansøgning til Niels Bagge ved IEFT, hvor der også gives dokumentation for primær basal humanistisk psykoterapi træning, der er opnået inden kurset, eller i forbindelse med kurset, eller i særlige tilfælde ved dispensation efter kurset. IEFT tilbyder kurser i basal humanistisk psykoterapi. Se mere på www.ieft.dk

Download flyer

EFT L3-2020-flyer

Praktiske oplysninger

Undervisere: Niels Bagge, cand.psych, autoriseret psykolog, specialist og spervisor – EFT supervisor og EFT trainer godkendt af International Society for Emotion-Focused Therapy (ISEFT)
Tid: 18.- 20. november  2020 . Kl. 9.00 – 16.30
Sted: Institut for Emotionsfokuseret Terapi, Ringstedgade 10, Roskilde
Deltagere:
Psykologer, psykoterapeuter (MPF) eller psykiatere alle med basal (humanistisk) psykoterapitræning
Forudsætning:
EFT Level 1 og 2 gennemført
Sprog:
Dansk
Pris
: 5.500 kr. incl. moms
Binding: Tilmeldingen er bindende efter den 18.10.2020
Tilmeldingsfrist: 18.10.2020
Tilmelding: https://forms.gle/CzBtdZft1BEXAHe27
Yderligere information: mail@ieft.dk eller tlf. 20841884

Underviser

Niels Bagge, cand. psych. fra Københavns Universitet 1994, autoriseret psykolog (1997) og specialist i psykoterapi (2003), supervisor i psykoterapi (2014). Certificeret EFT terapeut, supervisor og institutbaseret træner ved International Society for Emotion-Focused Therapy (ISEFT). Uddannet hos Ph.D Leslie Greenberg fra York University. Mere end 10.000 EFT terapier bag sig. Han tilbyder også kurser i foksuering, motivational interviewing, holotropic breathwork og mindfulness. Niels Bagge er stifter og leder af Institut for Emotionsfokuseret Terapi (IEFT Denmark) samt driver privatpraksis i Roskilde. Han har skrevet om EFT og givet præsentationer på konferencer og faglige selskaber. Medlem af en række nationale og internationale selskaber, samt medstifter af Dansk Carl Rogers Forum i 2002 og Dansk Selskab for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi I 2019.