Uddannelse EFT Certifikation


Certifikation af EFT psykoterapeuter

Institut for Emotionsfokuseret Terapi tilbyder at certifikation af individuel EFT psykoterapi efter uddannelsesstandarderne fra International Society for Emotion Focused Therapy (ISEFT). Efter godkendt certifikation kan man kalde sig “Certified EFT for Individuals Therapist”.

ISEFT Level C: Certified EFT for Individuals Therapist

Certifikation kan påbegyndes, når EFT level A (Completion of Basic Training EFT for individuals) og Level B (Completion of EFT for Individuals Supervised Practice) er gennemført. Det kan være en god ide at lade en kortere prøvecertifikation være en del af supervisionsforløbet på Level B, eller at aftale en prøvecertifikation før den egentlige certifikation.

Certifikation består i en demonstration af kompetancer som EFT-terapeut. Det sker ved evaluering af 2 videooptagede sessioner med 2 forskellige klienter, hvoraf den ene skal indeholde stoledialog. Sessioner skal være transskriberet (og oversæt hvis nødvendigt). Der findes software (også gratis), der kan hjælpe med transskribering, fx Good Tape.

Sessionerne vil blive evalueret af ISEFT-godkendt EFT-supervisorer ud fra følgende minimumskriterier:

  • Terapeutens empati
  • Identifikation af markører
  • Følelsesmæssig fordybelse
  • Passende brug af EFT-opgaver, som f.eks. fokusering, genprocessing, aktivering af følelser og udtryk af følelser, alliance/interpersonelt/relationelt arbejde
  • Evne til til at reflektere over klienter i EFT-termer (sagsformulering, procesidentifikation, markøridentifikation, brug af oplevelsesorienterede formuleringsresponser)

Endvidere sker evaluering ud fra en kort casebeskrivelse,som skal indeholde en kompetent caseformulering i EFT-termer.

Henvendelse for aftale om certificering sker til institutleder Niels Bagger på mail@ieft.dk eller tlf. +45 20841884

Pris:

Certifikation: 8.000 Dkr. (købt sammen med 2-årig EFT uddannelse eller samlet leve A+B: 6500 kr.)
Prøvecertificering: 3200 Dkr.
Supervision pr. time: 1600 Dkr.

EFT supervisorer, der foretager certifikation

Niels Bagge, Aut. psykolog, specialist og supervisor

Niels blev introduceret til Emotionsfokuseret Terapi (EFT) i 2003 i Toronto af Leslie Greenberg, som tilbød en forskningsbaseret psykoterapi indenfor en humanistisk psykologisk referenceramme med rødder i Carl Rogers psykologi. Niels har siden gennem mere end 20 år arbejdet med EFT og en personcentreret oplevelsesorienteret tilgang til terapi.
Niels er født i 1964 og blev cand. psych. Københavns Universitet (1994), autoriseret psykolog (1997), specialist og supervisor I psykoterapi (2003/2014). Certificeret terapeut, supervisor og underviser (2008/2014/2018) i individuel Emotionsfokuseret Terapi (EFT) ved International Society for Emotion Focused Therapy (ISEFT), certificeret Focusing Teacher (TIFI) (2023), certificeret Mindfulnesslærer fra Mindfulness Meditation Teacher Certification Program (MMTCP) (2022), certificeret Holotropic Breathwork Facilitator fra Grof Transpersonal Training (GTT) (1997), certificeret Tilstandsdifferentieret Psykoterapeut ved psykolog Jørn Toustrup (1996). Niels er leder af Institut for Emotionsfokuseret Terapi siden 2011, hvor han løbende har undervist, superviseret og givet foredrag i EFT. Han driver også privat psykologpraksis i Roskilde med sygesikringsoverenskomst, hvor han dagligt yder EFT individuelt og til par. Siden 2021 formand for Dansk Selskab for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (DSPOP) og i styregruppen for Dansk Carl Rogers Forum siden 2002. Internationale tillidshverv i PCE-World, PCE-Europe og PCE-Literature. Niels har været forfatter til bogkapitler, artikler og konferencepræsentationer om EFT, Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi og placebo. Han bor i Hvidovre med sin kone og har 2 udeboende børn.